Metoden vi anvender i forhold til arbejdslivet er baseret på bogen ”Den nødvendige samtale i arbejdslivet”, udgivet på Psykologisk Forlag. Bogens samtaleformer, som er udgangspunkt for ”læringen” i vores arbejdslivsprojekter er:
1. Den anerkendende samtale
2. Den deltagende samtale (krisesamtaler)
3. Den grænsesættende samtale
4. Den skabende samtale
Vi kalder samtalerne for delfin-samtaler. Inspirationen hertil kommer fra delfinen som siges at have særlige evner for kommunikation. Det græske ord for delfin betyder livmoder, altså der hvor livet starter.
Som eksempel på et arbejdslivsprojekt, vi har gennemført, vil vi nævne projektet: SMART (Samtale Metoder og ARbejdsmiljø i Teknikken) som har haft til formål at forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem brug af samtalen som ”værktøj”. Projektet er gennemført som ét projekt i to kommuners materielgårde, Entreprenørgården i Skive og Materielgården i Hvidovre.
- Målgruppen har i Skive været alle medarbejdere på Entreprenørgården. Medarbejderne har gennem projektet ”lært” ”at samtale” og erkende samtalens betydning for det psykiske arbejdsmiljø.
- Målgruppen i Hvidovre har været 8 såkaldte ”støttepersoner”. Støttepersonerne har gennem projektet ”lært” at gennemføre en samtale med kollegaer, som af forskellige årsager har problemer, arbejdsmæssige eller private. Formålet er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forbedre den anerkendende kultur som er bærende for arbejdsmiljøet i Hvidovre Kommune.
Aktiviteterne i SMART projektet har overvejende fundet sted i workshops, med oplæg fra os som konsulenter eller deltagerne selv, hyppige samtaleøvelser og efterfølgende refleksion og evaluering. Aktiviteternes indhold og form har fra starten været planlagt som – og i høj grad været – medarbejderstyret. Dette har givet stort ejerskab til projektet.
Projektet blev planlagt fra en styregruppe og ledelsens side med en stærk involveret af MED udvalg. Alle de konkrete aktiviteter og emnerne for aktiviteterne blev desuden besluttet af medarbejderne i løbet at projektet. Vi sørgede for, at de hele tiden var med i beslutningen om, hvad der skulle ske og hvorfor.
I Hvidovre blev indledende undervisningsdage anvendt på – af de valgte støttepersoner – at konkretisere de udfordringer der ved indførelse af støttepersonsordningen. Støttepersoner, som blev udvalgt til at påtage sig den opgave at arbejde forebyggende i forhold til arbejdsmiljøet, blev trænet i at anvende gensidige interviews, samtaleøvelser og refleksion. Gennem en række samtaleøvelser i gruppen, har støttepersonerne udviklet kompetencer i at opsøge kollegaer der måske har problemer, i at indlede og gennemføre en samtale med kollegaen. Samtaleøvelserne i træningsseancerne har været baseret på realistiske cases som støttepersonerne tidligere har mødt hos kollegaer. Efterfølgende er ordningen med samtaler mellem frivillige og medarbejdere med behov for støtte blevet evalueret og har vist sig at have en gunstig forebyggende virkning.
Samtalemetoderne i Skive er udviklet, afprøvet og tilrettet i et tæt samarbejde med samtlige deltagere (målgruppen), så vi sikrede os, at samtalemetoderne var baseret på konkrete arbejdsmiljøudfordringer. Vi var som konsulenter garanti for, at metoderne var teoretisk forsvarlige, og medarbejderengagementet sikrede at metoderne kunne implementeres. De løbende gennemførte kvalitative interviews og grupperefleksioner gav klart udtryk for at samtalemetoderne også blev implementeret, forstået på den måde at de kunne bruges i dagligdagen. Resultatet af den afsluttende spørgeskemaundersøgelse i Skive viser at det psykiske arbejdsmiljø er væsentligt forbedret i perioden.